mandag den 31. oktober 2011

Mandag d. 31. oktober - eftermiddag

Klokken er nu 13.30 og vi følger vores tidsplan!

Hjemmeside

Vi er netop i gang med at udarbejde vores forside til vores hjemmeside i fællesskab i Photoshop.
Vi har siddet og leget med en masse idéer. Vores oprindelige idé synes vi pludselig ikke fungerede længere. Vi synes ikke vores forside henvendte sig til vores målgruppe. Det var ikke børnevenligt nok.

Vi kiggede lidt på fonte på dafont.com for at søge inspiration. Der fandt vi nogle gennemsigtige frugter med smilende ansigter, som vi blev inspireret af. Fonten hedder "KR happy fruit".

Efter lidt tids tænkning, fandt vi ud af, at vi ville farvelægge frugterne, og bruge dem som menuknapper på vores hjemmeside. Det fungerer rigtig fint. Det giver farve og glæde.

Vores font til vores tekst hedder "just another font". Den valgte vi fordi det er en fed skrift, som er er legende og barnlig.

Efterfølgende fandt vi ud af, at vi alligevel kunne bruge noget fra vores oprindelige idé. Frugt planeterne passer nemlig godt ind og understøtter vores science fiction tema.

Slogan:

Med æbler og pærer, vi leger og lærer

Vi er lidt i tvivl, om vi både vil skrive slogan på vores hjemmeside og på vores plakat, eller om det kun skal være på plakaten. Vi synes vores hjemmeside kommer til at blive lidt crowded og overfyldt med sloganet på hjemmesiden. Men alligevel synes vi også, at det skal være der!

Vi har nu slettet "vi ses til august" på vores forside og i stedet sat vores slogan ind på dets plads.









Mandag d. 31. oktober


Velkommen til vores blog Team Fruit.

Vi mødtes på skolen klokken 8.30. Da vi har haft rigtig god erfaring med at lave en tidsplan for vores tidligere projekter, var det det første, som vi begyndte med.

Vores tidsplan for ugen lyder således;

Mandag:

  • Oprette blog.
  • Udarbejde inspirations moodboard, præsentations moodboard, målgruppe analyse, tre rings modellen og kampagne.
  • Designet på vores hjemmeside og plakat.

Tirsdag:

  • Finpudse og færdiggøre vores design.
  • Til vejledning
  • Redigere efter vejledningsmødet
  • Begynde på at kode

Onsdag:

  • Kode

Torsdag:

  • Kode

Fredag:

  • Show Case
Det første vi ville udarbejde, var vores målgruppe:
  1. Alle 6 til 9-årige skolebørn i hele Danmark
  2. Vi håber, at hvis vi påvirker børnene, så rammes forældrene, som har pengene, og derfor er køberne. Sekundær effekt.
Efterfølgende begyndte vi med vores kampagne. Vi havde rigtig mange idéer, men mange af dem var urealistiske og for dyre til, at det ville være muligt at udføre.

Vi fik hurtigt på plads, at vi ville lave en frugtdag for alle folkeskole klasser fra 0. til 3. klasse i hele Danmark. Derudover var vi alle enige om, at frugtdagen skulle indeholde en kombination af en form for undervisning og en konkurrence.
Undervisning, fordi børnene skal lære noget om frugt og at frugt kan være sjovt at spise. Konkurrence, fordi det vil motivere børnene til at være mere engagerede, fordi der er en præmie på spil.

Efter en længere varende diskussion omkring, hvad der skulle foretages i undervisningen, er vi endelig kommet frem til en løsning.
Vi snakkede bl.a. om at der skulle komme en kok ud og lave forskellige retter med frugt, men det ville blive for dyrt. Så snakkede vi om, at børnene selv skulle lave retterne, men det ville være for uansvarligt, da nogle af børnene kun er seks år, og det vil blive farligt at de skal arbejde med køkken redskaber.

Vi kom frem til, at det skulle være to lærere fra klassen, som skulle have forberedt nogle sjove frugt retter, som der ville være ideelle til madpakken. Lærerne skulle så fortælle om retterne, og børnene skulle efterfølgende smage. På hjemmesiden vil forældrene bl.a. have mulighed for at læse om opskrifterne på retterne, så de kan lave dem til deres børn.

Konkurrencen fandt vi rimelig hurtigt på. Den skal gå ud på, at alle klasserne skal skrive en frugt historie, hvor i der skal indgå en frugthelt. og temaet skal være science fiction. Den bedste historie som udvælges af os (arrangørerne), vinder en tur til planetariet, hvor der vil vises en film om rummet.

Vores inspirations moodboard:

Det indeholder farverige frugter, glade børn, planeter, vores key words: Frugt - Leg & Lær.

Vores præsentations moodboard:

Overskift: Folkeskolens Frugtdag.
Underoverskrifter: konkurrencer, frugt anretninger, smagsprøver.
Vores farver er: grå, blå, rød, orange, grøn, gul, og sort. Vi forbinder farverne med børne farver, fordi de er farverige. Farverne grå og sort valgte vi pga. vores science fiction tema (planeter).
Forskellige slags farverige frugter.
En masse børn.
Planeter.
Stjerne himmel.

Præsentations moodboard



Inspirations moodboard