torsdag den 3. november 2011

onsdag den 2. november 2011

Onsdag d. 2 november eftermiddag

Efter frokost fik vi færdiggjort vores plakat og designet vores klistermærker i photoshop.

Vi er nu gået i gang med at kode...

Onsdag d. 2 november eftermiddag

Usability test:

  • Kan du finde siden til de voksne?
  • Kan du via hjemmesiden finde ud af, hvad man har mulighed for at vinde, hvis man deltager i konkurrencen?
  • Kan du finde et program for frugtdagen?
  • Hvornår er det folkeskolernes frugtdag?
  • Kan du finde ud af, hvem arrangørerne er?




Onsdag d. 2 november

Som sædvanlig mødtes vi på skolen klokken 8.30.

I går blev vi og arbejdede på skolen til klokken 16.30. Vi fik ændret vores design i photoshop på forsiden og på vores undersider. Vi er blevet meget tilfredse.

Før henvendte vores hjemmeside sig både til børnene og til forældrene. Det var lidt uklart, rodet, og ikke helt gennemført. Nu har vi lavet siden, så der kun er fokus på børnene. Så de synes det er en sjov og god hjemmeside, og så de har lyst til at komme ind på hjemmesiden igen og igen.

Vi har lavet en underside til de voksne, hvor der står den information, som er vigtig, men som børnene ikke kunne læse, eller finde interessant!

Vi lærte også af vejledningen, hvor vigtigt det er at lave 3 rings modellen til at begynde med. Vi undervurderede modellen, og tænkte, at vi bare ville lave den løbende. Hvis vi havde udarbejdet den i begyndelsen, havde vi haft mere styr på, hvad det egentlig var, vi ville fokusere på og som skulle skære i gennem på vores hjemmeside.

Vores 3 rings model:


Efter vejledningen havde vi i begyndelsen lidt problemer med at ændre på vores design. Selvom vi godt kunne se, at vi blev nødt til at ændre nogle væsentlige ting, var det lidt svært at give slip på nogle af vores tidligere idéer. Vi havde set os lidt blindt på designet.

I dag skal vi have designet undersiden til de voksne, tilføje en pil på vores hjemmeside ("tilbage til forsiden"), ændre plakaten, lave design til klistermærker, og begynde på at kode. Vi vil også eksperimentere lidt og forsøge på, at få vores menuknapper (de glade frugter) til at hoppe op og ned.

Vi går ikke længere efter den tidsplan, som vi lavede mandag morgen. Den var måske en anelse urealistisk i forhold til alt det, som vi skal have lavet - og så ved man jo aldrig, hvor meget man skal ændre efter, at man har været til vejledning. Men vi er ikke stressede, for det er kun onsdag morgen, så vi har stadig to fulde dage at gøre godt med.

Her er vores endelige forside:






tirsdag den 1. november 2011

Tirsdag d. 1. november eftermiddag

Vi har lige været til vejledning, så nu er alle gruppens medlemmer gået i tænkeboks. Vi fik af vide, at vi manglede en rød tråd.

Efter vi havde tænkt et stykke tid og prøvet forskellige idéer, er vi kommet frem til en mulig løsning. Vi har valgt at fokusere på konkurrencen, derfor har vi skrevet med stort på forsiden "tegne konkurrence", hvor at hvert bogstav har en forskellig farve.
Det vil fange børnenes interesse.

Der ud over har vi ændret navnene på vores undersider, så de henvender sig mere til vores målgruppe.

Før havde vi:

- Frugtdag
- Tips til madpakken
- Leg og lær
- Konkurrencen
- Om os

Nu har vi:

- Tegn og vind
- Spil
- Quiz
- Malebog

Det vil børnene synes er meget mere spændende og vil fange deres opmærksomhed mere end de tidligere undersider. De andre undersider henvendte sig meget mere til forældrene end til børnene.

Vi fandt også ud af, at vi vil have vores menu knapper, som er smilende frugter, til at bevæge sig på siden. Vi søgte på forskellige børnesider, og alle siderne havde levende effekter, hvilket vi synes, fungerede rigtig godt.

Tirsdag d. 1. november

I dag mødtes vi igen på skolen kl 8.30.

Vi følger vores tidsplan nogenlunde. Det eneste vi ikke nåede i går var tre rings modellen.

Vi har ikke fået af vide, hvornår vi skal til vejledning endnu, men vi håber, at vi kommer til at få en tid i dag. Vi er nemlig mere eller mindre færdige med vores design, så vi vil gerne have det godkendt/få råd til rettelser inden, at vi går i gang med at kode.

Vi lagde morgenen ud med, at redigere og finpudse det design, som vi lavede i går. Efter vi havde sovet på det, havde vi nogle rettelser at foretage.

Vi har nu fået vores vejledningstid. Vi fik i virkeligheden en tid i morgen kl 10, hvilket vi var lidt utilfredse med. Så vi var så heldige, at vi byttede vejledningstid med Team Cupcakes. Så nu skal vi til vejledning i dag kl 13. Så vi følger stadig vores oprindelige tidsplan.

Nu vil vi gå i gang med at skrive de tekster, som skal stå på vores undersider.

- Frugtdag
- Tips til madpakken
- Tegn og lær
- Konkurrencen
- Om os

Vi har nu lavet vores design for forsiden og de fem undersider færdigt inde i photoshop og skrevet teksten ind.

Designmæssige overvejelser:

Fx valgte vi, at skrive et rim, da det fanger børns opmærksomhed. Vi valgte yderligere, at give hver sætning en forskellig farve, for at gøre det så børne venligt som muligt.

Vi har også valgt at sætte en masse billeder ind, da børn synes billeder er mere interessante end tekster.